The Dream Team!

Lars


Tja.. Lars behøver vel ikke den store introduktion, men alligevel..

Han "opfandt" Bike-Shoppen, som i starten var en skønsom blanding af motorcykler hjemme i privaten (nogle af dem inde i stuen), og siden har han ikke haft tid til at kigge sig tilbage.

Selvom han har rundet de 60, er der stadig fuld fart på. Hele dagen. Hver dag...


Philip


Lars & Connis mellemste afkom, vokset op med motorolie i sutteflasken.

Far til webshoppen, der opstod som et afgangsprojekt under uddannelsen til MC ekspedient.

Og så er han far til to dejlige drenge, så mon ikke der skulle være gode muligheder for at Bike-Shoppens ånd kan leve videre i mange år endnu..


Conni


Medindehaver, gift med Bike-Shoppens stifter Lars. Conni klarer alt det indviklede med bogholderi og papirer, noget der ville kunne drive alle os andre til vanvid på få minutter.

Hun er en multikunstner, og desuden verdens skrappeste problemknuser - uden hende brød hele butikken sammen i løbet af kort tid.


Mikkel ("Smeden")


Mikkel er vores værkfører, der med sin lune humor og brede kompetencer fungerer som en fast klippe i et ellers hektisk værksted.

Uddannet smed, en fortid med snescootere på Grønland... Mikkel kan lidt af hvert.

Når der er brug for en specialløsning og katalogerne giver op, så er Mikkel manden der strikker en ægte professionel CUSTOM løsning sammen! Og så er han en ivrig jæger i sin fritid.




Kasper


Kasper er en garvet internet rockstar, som med sikker hånd servicerer og driver en stor del af www.bike-netshoppen.dk.

For nyligt begyndte han også at annoncere med produkter på og Facebook. Han vedligholder desuden søgeord mv på vores google platform, så han har mange digitale jern i ilden.

Vi kan afvise at han arbejder døgnet rundt, for han er for nyligt blevet far så lidt fritid må han jo have haft på et tidspunkt :) Og det er helt fint, for vores moderne verden har brug for mange flere dygtige fyre som Kasper!

 

Lasse

Med Lasse ved roret holder vi styr på lageret. Han sender, modtager og fordeler alle varer, der strømmer gennem bike-shoppen. Lasse er en fast bestanddel af holdet, og et vigtigt tandhjul i vores maskineri.

John


John kan lidt af hvert, men bruger det meste af sin tid på værkstedet.

Han har bygget flere motorcykler end vi kan tælle til, og hans speciale er klassiske maskiner & cafe racere. Han er desuden vores synings ekspert, og det er en kompetence med stor efterspørgsel et sted som Bike-Shoppen, hvor gode brugte MC'ere får nyt liv og skal ud på landevejen med nyere ejere næsten dagligt.


Kjeld


Fredage og lørdage er hektiske dage i butikken, og det er her Kjeld kommer ind og træder til.

Kjeld er MC specialist til fingerspidserne, og er altid klar med en god ide til hvordan tingene kan blive liiiige lidt federe. Ham er vi rigtig glade for at have ude i showroomet, ikke mindst når der er tryk på.


Sune


Sune er snart udlært MC mekaniker, og er knald dygtig så han yder allerede som var han en svend med mange års erfaring!

Han monterer, servicerer, fejlsøger - og så er han en rigtig flink fyr oveni.


Erik


Et af vores nyere skud på stammen - Erik er vores klargøringsmand, og har allerede sendt mange nye og brugte maskiner ud på landevejene.

Desuden er han en dedikeret knallert entusiast, et omvandrende leksikon der ved alt om de små maskiner hvorpå mangt en biker har startet sin karriere.


William


Med William har vi virkelig scoret blomsten af dansk ungdom. Han startede som pakke-ud lagerdreng efter skoletid, i en alder af bare 13 år. Nu er han på fuld tid, indtil han om et år starter sin uddannelse.

En fantastisk ung mand, altid i bevægelse og med sans for detaljen.


Niels


Efter at have været vidne til Williams arbejdsomhed et par år, slog vi straks en klo i hans lillebror Niels, og det har vi aldrig fortrudt. De to er skåret ud af samme stykke, ikke bare med hensyn til arbejdslyst og evner, men sandelig også på udseendet.


Bike-Shoppen ApS, Tlf 86 62 83 55, Gl Skivevej 78, 8800 Viborg